Altea la Vella

Den nærmeste mindre by er Altea la Vella ca. 3 km fra lejligheden. Her er indkøbsmuligheder og nogle gode restauranter.

 

Altea

Den nærmeste større by er Altea ca. 5 km fra lejligheden. 

 

Byen er en af de mest charmerende og hyggelige byer på Costa Blanca kysten.

 

Der er masser af indkøbsmuligheder og et stort marked hver tirsdag formiddag med tasker, ure, sko, smykker mv. Byen har også mange gode restauranter.

 

En gåtur langs strandpromenaden er et must. Nyd den fantastiske udsigt over bjergene i det fjerne eller ud over Middelhavet. 

 

Eller en aftentur fra Altea til nabobyen Albier, som ligger ca. 2 km syd for Altea. I Albier spiser man også godt.

 

 

 

Alteas gamle bydel har formået at fastholde sit særpræg med de smalle gader og de hvidvaskede huse.

 

Vi nyder stemningen i den gamle bydel, som ligger på en bakketop med en storslået udsigt over hele Middelhavskysten.

 

  

 

Kirken er et markant og højt beliggende vartegn for byen og kendes på det blå og hvid glaserede keramiktag.

 

Kirken er utrolig smuk indvendig, så den er også altid et besøg værd.

 

 

 

Ud over byen og strandpromenaden er der også en lystbådehavn, samt en række indkøbscentre og mange butikker i området.

 

Foretrækker man vand, sport eller golf tilbyder Altea og omegn også masser af muligheder for at dyrke dette.