Seværdigheder

 

Der er rigtigt mange seværdigheder, både i nærområdet og længere væk.

 

Her er blot nogle eksempler på udflugtsmuligheder, som vi har været ved:

 

Byen Guadalest

 

Byen ligger ca. 20 km fra lejligheden oppe i bjergene i ca. 700 meters højde og er et "must" for vores ferie.

 

Man kører mod Callosa og fortsætter mod Guadalest. Turen går gennem hårnålesving (god bred vej) og ender oppe i bjergbyen.

 

Byen er bilfri, så man sætter bilen i byens udkant.

 

Oppe fra byens torv er der en fantastisk udsigt over bjergene og den smaragdgrønne sø dybt neden i dalen.

 

Man kan også besøge den gamle fæstning eller lægge vejen forbi museet med de ekstremt små figurer af forskellig slags.  

 

  

 

 

Vandfaldene ved Callosa

 

En anden naturoplevelse ligger gemt i Callosa dèn Sarria, ca. 12 km fra lejligheden. 

 

Vandfaldet ”Springs of El Algar” er formet som en række fald med bassiner, der opsamler vandet og giver en fantastisk vegetation.

 

Stedet er attraktivt for badning og har de faciliteter, der gør det muligt at tilbringe en fornøjelig dag.

 

Så her har vi badetøjet med eller også går vi en tur gennem dalen langs de mange vandfald.

 

 

 

 

Byen Calpe og den store kalkklippe

 

Byen Calpe med den markante klippe Ifach ligger ca. 10 km nord for Altea.

 

Det er muligt at gå helt op til toppen af den høje klippe.

 

 

 

 

Benidorm

 

Forlystelser for både børn og voksne? Så er et besøg i Terra Mitica, temaparken i Benidorm, kun 15 km væk det helt rigtige. Det er inddelt i store områder, som repræsenterer det bedste fra de Romerske, Græske, Egyptiske og Spanske kulturer. Man kan sagtens få en hel dag til at gå her. Læs mere på hjemmesiden: terramiticapark.com

 

Og naturligvis er Benidorm et af Europas mest besøgte turistområder grundet de fantastiske strande.